Hvilken psykoterapeutisk uddannelse?

Postet i Ikke kategoriseret

Overvejer du at uddanne dig til psykoterapeut?
Jeg bliver ofte spurgt til hvilken psykoterapeutisk uddannelse jeg vil anbefale. Og på sociale medier dukker spørgsmålet op med mellemrum. Heldigvis er der lige så mange svar, som der er uddannelser. Det er et godt tegn og vidner om, at vi er mange, der er tilfredse med den uddannelse vi har valgt og med de mindst 4 år, der er investeret i faget. Jeg vil med dette indlæg håbe at du som læser, vil blive inspireret og stå bedre med dit valg.

Psykoterapeuter er en broget flok med mange spændende grunduddannelser.

De har et hav af studier, videreuddannelser og kurser på toppen af en basis sundhedsfaglig uddannelse og den psykoterapeutiske grunduddannelse.

I dette felt bliver man ganske enkelt aldrig færdig med at lære mere. Psykoterapien byder på en fantastisk mangfoldig verden af retninger og perspektiver på sindet, psyken, kroppen og adfærden.

I mødet med kollegaer, fascineres jeg til stadighed over de mange tilgange til faget og måder at arbejde med mennesker på. På et etikseminar sidste år, (arrangeret af DPF) med tidl. Formand for etisk råd, Jakob Birkler, var det netop et af Birklers hovedpointer, hvor positivt overrasket han var, over den mangfoldighed af uddannelser psykoterapeuterne besidder. Han sagde, at de mange uddannelser psykoterapeuter har, adskiller sig fra andre sundhedsfaglige. Det vidner om en stor interesse og kærlighed for faget.

Jeg vil citere eksistentialisten Irvin D. Yalom (Et must at læse hans bøger, hvis du vil være psykoterapeut) fra bøgerne: Bevægende Møder / Terapiens Essens; ”Nyd arbejdets privilegier. Jeg hører sjældent mine terapeutkollegaer beklage sig over, at deres liv mangler mening. Tilværelsen som terapeut er et liv viet til at hjælpe andre, i hvilket vi dagligt transcenderer vores personlige ønsker og vender blikket mod den andens behov og vækst, men også over sidegevinsterne – den gavnelige indflydelse, vores patienter har på dem, de berører i deres liv”.

Og mere fra samme forfatter; ” Sommetider føler jeg mig som en guide, der fører patienterne rundt i værelserne i deres eget hus. Hvor herligt befriende er det ikke at se dem åbne dørene til rum, de aldrig før har betrådt, opdage nye fløje af huset, der rummer kloge, smukke og kreative sider af identiteten”.

I virkeligheden synes jeg ikke at man skal være så bange for sit valg. Det er først og fremmest vigtigt, at man mærker efter, hvad der føles rigtigt og hvor man får stillet mest af sin ”sult” til faget. De store institutter (godkendte uddannelser – se på Dansk Psykoterapeut Forenings hjemmeside) har alle lange veltilrettelagte psykoterapeutuddannelser og der er så meget man kan fordybe sig i. Jeg kan ikke redegøre for de forskellige her, men tal med dem, der virker mest interessante for dig.

Du bør overveje om det er værdifuldt for dig, om uddannelsen er tilrettelagt således at du får det antal egen terapi og supervisions timer der skal til, for at blive optaget i Dansk Psykoteraput Forening.

Spørg dig selv hvad du kunne tænke dig, med sådan en uddannelse. Hvad for en retning eller hvad for en type klienter kunne du eventuelt tænke dig at arbejde med? Vil du være selvstændig psykoterapeut eller benytte det som supplement til dit arbejde eller din basisuddannelse?  

Jeg ville ønske at man kunne få lidt af det bedste fra dem alle. Har du valgt en retning, kan du altid supplere med kurser eller seminarer på de områder der blev valgt fra.

Mit valg af psykoterapeut uddannelse og min vej til faget

I 2008 – 2009 gik jeg rundt på nogle uddannelsesstedernes infoaftener og det er en god måde at ”møde” stedet, folkene bag og fagligheden. Og det kan også være med til at du indkredser dine valg. Det er et must at besøge en to-tre af stederne, da du skal tilbringe meget tid og investere meget af dig selv i processen. Prøv at se på ID Academy, EFT Instituttet, KGI, SEOP, DISPUK, m.fl. Der er mange virkeligt spændende og brede psykoterapeutiske uddannelser.

Med min akademiske baggrund i det samfundsvidenskabelige, som jurist, og med en overbygning i journalistik, er jeg vant til at arbejde med metode og teori. Det som fik mig til at vælge ID Academy, var mest af alt mødet med Ole Vadum Dahl, som er en fremragende formidler. Der gik mere end en time, før jeg forstod, at den mand, der stod og talte om uddannelsen, ikke kunne se mig. Men jeg følte mig i den grad set af hans ord og udstråling. Og fik stor respekt for Oles udlægning af uddannelsen og sin holdning til spiritualitet, som en måde at være på. Han åbnede en dør til en anden dimension af bevidsthed og møde verden på, som jeg først sent var blevet åben for at opdage.

ID Academys tilrettelæggelse af de 4 år (2008) alle aspekter af de psykologiske skoler og psykosyntesen, gav mig en følelse af, at jeg ville få et godt terapeutisk fundament at stå på. Der gik lang tid, før jeg forstod syntesen af psykoterapien og hvorfor der ikke findes genveje til at integrere bevidsthed om sig selv og dermed også andre. Det er en lang syntese af erkendelser og lag af sjælen man folder ud til nye måder at se, fornemme og være på.

På ID fik jeg oplevelser med nogle undervisere, der inspirerede mig til at lære mere.
Jeg vil i det følgende nævne et par af mine undervisere og metoder eller inspirationskilder, der har betydet noget for mit virke. (Da det er år tilbage, er der et par stykker, der ikke er ved instituttet længere.)

Liv Dhanyo Thommesen underviste bl.a. i systemiske familieopstillinger (familiekonstellation) Hos Liv fik jeg en banebrydende oplevelse af hvad det vil sige, at lytte til sin indre stemme og eksternalisere sin indre verden bl.a. gennem repræsentanter for familien. At du er summen af din families system. At vi som børn soner alt og tager ting på os, som ikke er vores eget. At problemer og hemmeligheder i familien er transgenerationelle. At man kan ”give det tilbage”, som man har taget på sig og dermed frigøre sig fra fortidens belastende bjælke. Liv viste, hvad det ville sige at lytte og inddrage kroppen i terapien (Arnold Mindell/Alexander Lowen) og hvordan man kan gestalte følelser, udfordringer, forældre m.m. få større indblik i det, der gør ondt i livet.

Ameyo Barfred Dixon tog mig med ind i relationernes og drømmenes verden og som den jungianer hun er, så jeg vanvittigt meget op til hendes intellektuelle og vidende måde at undervise på. Hun er en terapeut, man aldrig kan blive helt færdig med at lære mere af.

Chefpsykolog Lars Sørensens hjerte for de mest udsatte (patienter der sad inde med forvaringsdomme) folk med svære historier, lærte mig, hvor nænsom, fin og subtil den terapeutiske metode kan være. Hvad de non-specifikke faktorer betyder. Lars´ blotte måde at møde patienter på, var utroligt givende. Hans tilgang til skam (den sværeste følelse at arbejde med) og skammens væsen, har givet mig en større forståelse for egne og andres adfærd. (Læs hans bøger om Skam)

Steen Degn introducerede mig til SE (Somatic Experiencing – Peter Levine) som er et uundværligt begreb i arbejdet med chok, traumer og stress. SE terapi har fokus på kropssansninger og følelser. Der skabes sammenhæng mellem følelser og tanker – således at klienter støttes til at kunne regulere nervesystemet. Det er en uundværlig metode i arbejdet med klienter. Og det er et område man ikke kan få nok af. Læs Peter Levines bøger, hvis indhold er uundværlig i den daglige praksis med mennesker.

Jeg har fået et god all round basis uddannelse på ID Academy og den øgede min sult efter mere.

I forlængelse af ID Academy tog jeg supervision hos Kenneth Sørensen, som har en forståelse for psykosyntese og energipsykologi som ingen anden. Arbejdet med transpersonlig psykologi, delpersonligheder, psykosyntese og meditation gav så meget mening. Samtidigt viste Kenneth, hvordan man på en autentisk og humanistisk måde kan bringe sig selv ind i terapien, turde have meninger i processen, alt sammen virkede støttede for mig i at finde min vej.

Det er vigtigt at man er transparent som psykoterapeut. At man på et tidspunkt specialiserer sig, så klienterne ved, hvorfor de skal vælge dig. Selvom man kan mange ting og interesserer sig for mange områder, som vi er mange der gør, vil det kun forvirre, hvis du tilbyder for mange retninger (traume, parterapi, stresshåndtering osv). Jeg har valgt parterapien. Men det kom først til mig efter et par år.

Det er meget komplekst at arbejde med par og kræver fokuseret videreuddannelse. Alt for mange tilbyder parterapi uden en solid baggrund og risikerer at stå med meget komplekse udfordringer, som kan være svært at håndtere, når man sidder med to reaktive, ulykkelige mennesker foran sig.

Parterapi er et område der længe har haft min interesse dels som følge af min egen erfaring dels fordi det er et evigt aktuelt emne. Derfor valgte jeg at videreuddanne mig hos psykolog, Lone Algot Jeppesen, i Århus, på hendes 1årige parterapi uddannelse. Lone er uden tøven den bedste parterapeut jeg har mødt og hendes viden og formidling er guld værd. Jeg er fortsat i supervisionsgruppe i Århus og føler at det er et uvurderligt redskab at have så erfarne folk som støtte til mit arbejde.

Jeg er i gang med modulerne i EFT parterapi (Læs f.eks. Sue Johnson, Hold mig) hos den meget anerkendte psykolog, Jette Simon. Hos hende får man ikke bedre vinkler på de svære dynamikker i livets vigtigste relation.

Førnævnte Irvin D. Yalom understreger vigtigheden af at terapeuter arbejder med sig selv og deres blinde pletter. Derfor har jeg også søgt andre terapiformer, også mere alternative. I mødet med reikimester, Hanne Fritzbøger, har jeg fået indsigt i følelsesforløsende terapi og værdien af reiki, som er uvurderlig.  Jeg har taget SoulFlow kursus hos Søren Hauge og Kenneth Sørensen. I Nepal, hvor jeg også arbejder med bl.a. tilknytning mellem mor og baby, har jeg mødt buddhistiske læremestre og hørt om livet og døden. Sorgen og døden har fyldt meget hos mig og i årenes løb har jeg forsøgt at få mange vinkler på krise- og sorgarbejdet.

Mit næste valg? Jeg vil supplere mit terapeutiske fundament med Susan Harts uundværlige efteruddannelse i neuroaffektiv udviklingspsykologi, fordi det ligger så flot op ad EFT pararbejdet.

Men på min liste står også EMDR og.. og.. og.. … man bliver aldrig færdig.. det er en livslang interesse og det giver MENING..    God search