Hilde, 33 år
“Jeg har, sammen med Pia, været på en rejse, hvor jeg har lært mig selv og min historie at kende på en måde, der har været enormt helende for mig. Pia har på den mest medfølende, kærlige og konstruktive måde hjulpet mig til at føle en egenomsorg, jeg i den grad manglede. Jeg er nu i stand til at stå ved mig selv, passe på mig selv og samtidig have relationer til kæreste, familie og venner fyldt med empati og nærvær. Jeg er Pia evigt taknemmelig.”
Garko, 58 år
“Lysten til at få viden om hvad begrebet mindfullness dækkede over, krydret med en interesse for om det mon måske var noget jeg kunne anvende og drage fordel af i hverdagen, førte mig til en “prøvetime” hos Pia. Timen var ikke til ende da jeg måtte konstatere, at ikke blot var mindfullness vitterlig et område for mig men samtidig var der i hele den brede palet af terapeutiske tilgange, som Pia besidder, adskillige andre ting, som kunne give mig forklaringer på handlemåder i mit liv. Pia har i hele det fine forløb jeg har været igennem været fantastisk inspirerende og givende og jeg kan varmt anbefale hende.”
Katrine, 32 år
“Jeg kan varmt anbefale Pia – hun har hjulpet mig igennem nogle rigtig svære tider i mit liv. Jeg har gået hos Pia af flere forskellige årsager: manglende selvværd i en periode, dårligt parforhold, svære relationer med familien og angst. Hun har formået at skabe en ro inden i mig inden jeg forlod ‘sessionen’, hvilket har betydet virkelig meget for mig. Jeg kan godt lide at man får en masse værktøjer til at kunne håndtere ens udfordringer og vigtigst af alt at de bliver ‘implementeret’ når man er der – så det ikke bliver uoverskueligt at komme igang med det på egen hånd. Jeg har anbefalet Pia før og de deler samme begejstring som mig – det er rigtig vigtigt at finde en terapeut man har det godt med, hvis de skal kunne skabe en tryg ramme sammen med dig og hjælpe en med at skabe et bedre liv for sig selv.”
Kristina, 33 år, Jakob, 41 år
“For os har terapien givet os et fælles sprog og en del værktøjer, som har skabt større forståelse og imødekommenhed i vores hverdag. Den har ikke løst vores problemer, men gjort dem mere velkomne og ikke så opslidende. Vi er kommet meget tættere på hinanden i kommunikationen og respekten af hinandens forskelligheder.”
Thomas, 49
Jeg var i en personlig krise, hvor jeg havde mistet orienteringen, og hvor jeg kæmpede en daglig kamp med svigt, frustrationer, manglende evne til at se klart samt stress i både krop og sind. Dette havde jeg bygget op over lang tid, og min eneste vej, som jeg formåede var, at blive ved at gå fremad og kæmpe fra hus til hus. Og samtidigt prøve at tilgodese alle andre end mig selv. Det var det jeg havde lært mig. Jeg kom ikke fremad, blot længere ned. Jeg fik så anbefalet at tale med Pia af en god ven. I Forløbet med Pia fik vi over nogle måneder fat i hele min livshistorie, i mine ups-and downs, i mine relationer, tilknytninger ja i mig, og det som jeg er gjort af. Vi kom bag om mine følelser og handlingsmønstre samt den indvirkning jeg har på andre, og hvad det gør ved mig. Det gav mig stor indsigt og frihed til faktisk at kunne forstå, være rolig og oprigtig, og ikke mindst kunne agere med udgangspunkt i mig selv og med respekt for andre. Så en proces fra fastlåshed til en følelse af ro, styrke lethed og frihed. Pia er en yderst professionel, empatisk og samtidig håndfast terapeut og coach. Hun får skabt et trygt og tillidsfuldt rum, hvor jeg på kort tid er kommet meget længere end jeg havde forventet. Jeg vil gerne give anbefalingen af Pia Torp videre.
Lone, 36 år, Hans, 39 år
“Vi søgte parterapi hos Pia og det var sidste udvej for os, efter 7 års samliv og 4 delebørn – hvor alt gik galt for og vi ikke længere kunne styre vores frustrationer. Det var en kæmpe lettelse at få redet trådene ud og vide at det er vores baggage og mønster der fylder. VI har nu lært at gå over broen og dialogen gør det muligt for os at blive lyttet til. Vi har fundet en god melodi sammen og nye øjne på hinanden. De forskelligheder der er, ser vi nu på med accept og større forståelse.”
Nicholas, 44 år, Anna, 42 år
“Vi havde nået et punkt hvor vi havde brug for at få rettet op på vores kommunikation. Det viste sig at vores udfordringer var langt større og at vi egentligt måtte se på, om vi skulle fortsætte ad samme vej. Det vi havde sammen var væk eller glemt i hverdagsliv. Først kom vi 4 gange og det var enormt hårdt at tale alt igennem. Det var som om en af os ikke rigtigt var parat. Så holdt vi en pause i 3 måneder og flyttede fra hinanden. Først da gik det op for os, at det var forkert. Vi skulle kæmpe sammen. Og Pias støtte gennem den svære tid har været uundværlig. Vi er i dag ude på den anden side og har børstet støvet af forholdet. Føler os så taknemmelige fordi vi havde tillid til processen.”
