Elefanten i terapirummet

Postet i Parterapi

I parterapi står terapeuten ofte over for den udfordring, det er, at få klienten til at åbne sig helt og være ærlig om sine følelser. Man kan hurtigt fornemme, når der er noget, der ikke bliver sagt – det vi kalder “elefanten i rummet”. Det kræver tillid og tryghed for klienten at turde dele det, de holder inde. Ofte er det en del af en negativ dynamik mellem et par.

Når der ikke sker en åbning, kan det være nødvendigt med individuelle samtaler for at udforske, hvad der ligger bag. Nogle vælger at leve med en hemmelighed eller en følelse, de ikke kan dele med deres partner. Dette kan skabe afstand og forstyrre forbindelsen mellem parret. Og alle kan have sine årsager men som parterapeut er jeg klar over, at det ikke holder eller lægger sig som en konstant grå undertone i parrets liv.

Det er almindeligt, at folk vælger at gå gennem individuelle forløb for at håndtere deres følelser alene. Men i et parforhold mærker vi hinanden langt mere, end vi tror. Selv hvis vi ikke taler om det, kan vores partnere intuitivt fornemme, når der er noget galt. Hvis vi prøver at presse dem til at åbne sig, møder vi ofte afvisning eller mur. Derfor er det altid bedst at man vælger at arbejder sammen om blokeringerne i et parforløb.

Nogle gange er problemets natur uklar. Ved at udforske os selv og vores historie kan vi måske opnå en bedre forståelse af vores reaktioner. Par kan også vælge at have sessions, hvor den ene partner er vidne til den andens indre liv. Dette kan skabe tryghed og starte en helingsproces.

Det er vigtigt, at begge parter føler sig set, hørt og forstået i forholdet. Når man først får talt om det, der har været under overfladen, kan det føles befriende og styrkende. Den, der har holdt på hemmeligheden, kan føle sig lettet, mens den anden føler sig inkluderet og vigtig. Det kan også være givende at lade den anden part give sit perspektiv på, hvordan det har været at leve med uudtalte følelser i forholdet.

Når vi endelig åbner os op, kan det være forløsende, sårbart og virkeligt styrkende for forholdet. Det kræver empati og forståelse fra terapeutens side at skabe den nødvendige tryghed for at adressere den uudtalte følelse eller blokeringen. Og det kræver mod fra begges side at kunne åbne og håndtere det som erkendes.

Udforskningen af ​​uudtalte følelser kan være en langsom, kærlig proces, men den er afgørende for et sundt og forbundet parforhold.