Det var jo dem, der ikke at ville se mig mere

Postet i Ikke kategoriseret

Familiesamtaler og familieterapi kan løse relationelle knuder. To unge på 27 og 29 henvender sig, fordi de ikke har set deres mor i et par år. Børnene valgte at bryde kontakten, efter en årelang periode med svigt, fra morens side.
De følte at hun alt for længe havde forholdt sig passiv, når hendes nye ægtefælle var grov eller urimelig.

Det hele kulminerede et par år tidligere, da sønnen blev far og der skulle være barnedåb.
Før dåben opstår en kedelig situation mellem papfaren og de to børn omkring festlighederne, der får børnene til at bryde kontakten med moren og hendes mand. De to deltager derfor ikke i dåben. Situationen ved dåben var blot dråben, der fik bægeret til at flyde over. En ulykkelig situation. Moren gør ikke noget. ”Det var jo dem, der valgte ikke at se mig”, siger hun. Men hun var dybt ulykkelig og knust. Vidste ikke hvad hun skulle stille op.

Manden kom ind i børnenes liv da de var henholdsvis 15 og 17 og det gik godt i de første par måneder, indtil manden pludseligt fik nogle udfald og kunne vende på en tallerken og pludseligt blive meget aggressiv og vred. Det gentog sig og betød at drengen flyttede hjemmefra, mens pigen følte sig ladt i stikken. Hun elskede sin mor og forstod ikke, hvorfor hun ikke reagerede imod mandens udfald. Det var skræmmende.

På et tidspunkt rejser manden med sit arbejde og er væk i seks måneder. Her følte pigen sig endelig i ro med moren, og de havde sjove dage og god kontakt. Men så snart manden var tilbage, tog konflikterne til og der var mange sammenstød med pigen. Moren forsøgte indimellem at mane til ro og talte med manden om det skete, men tog aldrig sin datter i forsvar. Parret havde flere skænderier, men moren forsøgte at skjule det for datteren. Hun følte sig som en lus mellem to negle.

Nu i 2020 har begge børn både et stort savn og vrede, som de ønsker at finde ud af om de kan få forløst gennem familieterapi med moren.
Jeg ser først alle parter individuelt for at høre deres baggrund og hvad de egentligt ønsker at få ud af konfrontationen.
Det giver mig et indtryk af hvor de står og hvad der er hensigten og de dybe intentioner.
Derefter mødes alle tre og jeg indleder med at sige nogle ord om det der er formålet med mødet. Og derefter lader jeg moren få mulighed for at tale til sine børn. Alt efter hvordan stemningen og samtalerne forløber, vil jeg tage styringen eller lade det flyde.

Moren anerkendte sit svigt og lod børnene forstå, at hun var ked af alt der var sket og hvordan det var sket. Terapiens fokus gik ud på at fordybe og give udtryk for den sorg vrede og længsler der havde ført hertil. For at kunne give slip på det, de hver især holdt på, måtte der skabes den fornødne tryghed. Den kommer ikke af sig selv, men gennem små interventioner og samtaler.

Vi aftaler hvad der vil skabe tryghed for hver part. Indenfor den næste måned vil jeg … var opgaven. Jeg søger at få hver part til at strække sig lidt udover deres comfort zone for at tage et ansvar for trygheden. Jeg benytter de EFTværktøjer jeg har, således at der samles op på de ting der er siges og jeg støtter parterne i at lytte og afklare deres intentioner. For denne familie blev relationen med moren genetableret og de tre har fundet en god måde, de kan være sammen på. I det første år var det uden hendes mand.
Senere deltog han i to større familiearrangementer.  Det bliver aldrig til mere end en perifer forbindelse, siger børnene. Men alle har accepteret, at det er det de kan strække sig til. Moren var meget glad for at forbindelsen med børnene blev genetableret. Hun kan se sine børn og børnebørn, uden at føle dårlig samvittighed overfor manden. Det er den bedst mulige løsning for alle parter. Bare vi var kommet her før, så var det hele ikke kørt det så langt ud, lød responsen fra de tre.