Forkerthedsfølelse – den skjulte sårbarhed

Postet i Ikke kategoriseret

Der er ingen følelse, der skaber så meget uro, afstand eller konflikt i forhold til relationer, end forkerthedsfølelsen eller skam. Den lever skjult i et menneskesind. Gemmer sig bag mange former for adfærd og ydre strategier (distance, aggression, vrede mm). Den er også velkendt i sammenhæng med andre dynamikker som; perfektionisme, præstationstrang eller behov at fylde eller omvendt, at gå i et med væggen.

Man vil gøre alt undgå at blive afsløret, hængt ud eller fremstå ”nøgen” i sin forkerthedsfølelse.

Intet kan føles så ensomt, som at føle sig forkert, udenfor flokken, dum eller uværdig til at gøre sig fortjent til fællesskabet. Frygten for at stå alene og forladt i sin sårbarhed er dybt indlejret i vores nervesystem.Disse følelser, er ofte dannet tidligt i livet.

Ofte fortæller folk om oplevelser fra skoletiden, der har indlejret sig dybt i skamfølelsen. ”At være valgt fra”, ekskluderet. At føle sig udskammet, mobbet. Hvem har ikke hørt historier om at skulle stå ved tavlen eller eksamen og den berømte klap er gået ned. Kroppen stivnede. Man blev til grin.
Nervesystemet hvisker nærmest konstant; ”Forkert, forkert, forkert eller dum, dum, dum” ind i øret og dybt ind i sjælen.

At være identificeret med følelsen ”forkert”, ”dum”, ”intet værd” betyder også, at man på forhånd dømmer sig selv ude af relationer og sammenhænge, for at undgå at skille sig ud.

For nogle er dette et ubevidst mønster. Men ofte er personen bevidst om den adfærd eller forsvarsværker man har, men kan ikke forstå årsag og sammenhæng.

Det følger med ind i parforholdet og kan forpeste en ellers sund og god forbindelse. Forkerthedsfølelser /skamfølelser er meget svære at nå ind til. Og da det ikke er en startegi vi ønsker at skilte med, især ikke overfor en vi elsker, kan det være lammende at blive afsløret.

Derfor kan et arbejde med den rette terapeut / psykoterapi være fritsættende og stærkt forløsende. Det gælder ikke om at fjerne det man føler, men om at forlige sig med sig selv og at mestre sit liv og sine følelser fra et nyt sted.
Når et menneske kommer i kontakt med sin essens, rene væren eller; ”Møder sig selv” har man skabt ”opskriften” eller modgiften til forkerthedsfølelsen.

Case: M havde haft en dybt traumatisk opvækst, præget af frygt, had til skolen, stoffer og dårligt selskab. Under det, følte han sig altid dum og forkert. Han havde groft svigtet alle og sled kærester op. Først for sent fandt han ud af, hvor meget hans kone egentligt betød for ham og hvor meget han elskede hende. Hun valgte at forlade ham efter flere forsøg på at reparere hans svigt, løgne og affærer. Hendes endelige og ufravigelige valg blev vendepunktet. Han satte sig i stolen hos mig og sled med at nå gennem lagene i psyken. Flere gange gennem blev han væk, men kom altid tilbage, når skammen havde fået ro.

Når vores samtaler nærmede sig de ømme punkter, dissocierede (forsvandt) han fuldstændig. Vendte det hvide ud af øjnene og var tæt på at besvime. De fysiske reaktioner viste, hvor svært der er at åbne for sin skamfuldhed. Vi kom tættere på kernen. Alle sessioner måtte følges op med dybe vejrtrækninger og beroligende musik, som fik nervesystemet i balance.

Efterhånden fik vi talt alle smertefulde tilstande igennem. Han kunne se mig i øjnene og fortælle om sit liv. Ressourcen var mormor og hendes ubetingede kærlighed. Han sad næsten dagligt ved hendes grav og længtes. Selvom M i begyndelsen anså det for svagt at græde, vænnede han sig til give følelserne frit spil. Hans tårer healede sjælen. Ms historie var voldsom og præget af overgreb, vold og bedrag. Han havde hele tiden tillid til processen og et håb for livet.

En dag var han inde for at købe en skjorte. Han så sig i spejlet og så igen. Og han blev både overakset og dybt berørt. ”Nå, der er du – endelig”. For første gang mødte han sig selv, med en følelse af at være glad og tilfreds med det han så på. Det øjeblik vidste han, at han havde brudt den onde cirkel. M har i dag en blomstrende karriere, et sundt liv og fået genetableret forholdet til dele af sin familie. Han har fået lov til at sige ordentligt undskyld til sin exkone. Hun var taknemmelig for at høre hans ord og anerkendte ham og situationen. 

Om at arbejde med forkerthedsfølelser/ skam

Det kan føles som en umulig opgave at nå til bunds i problemstillingen. Bedst som man synes at det går frem, kan det næste øjeblik føles som man ryger tilbage ned i det sorte hul. Hvis man tidligere har oplevet, at man ikke blev forstået eller mødt, når man har forsøgt at tale om problemet, bliver det endnu sværere at åbne op. Hvem vil bevidst såre sig selv?
Når jeg fortæller, at udvikling sker gennem smerten, kan det være svært at bevare tilliden.

Vi vil jo helst fjerne det der gør ondt. Og nogle klienter slutter her. Måske vender de tilbage igen, når modet til at gå videre vender tilbage. Andre søger muligvis ny terapeut eller stopper med terapi som er blevet en negativ oplevelse. Det er derfor vigtigt, at man kan tale med sin terapeut om det, man står midt i. Der skal være et trygt rum og det skal kunne bære op og nedture.

 

Omvendt kan klienten opleve, at det går godt og at terapi er unødvendigt. Det er en slem skuffelse, når følelsen dukker op igen, for den går ikke væk af sig selv.

Det kan være svært at erkende og sætte ord på forkerthed.

Vi skal først forstå og erkende strategierne – de første lag, før vi når ned til forkerthedens følelse og hvad den er for en størrelse.

Der kan være emner der er umulige at åbne op for. Temaer som man måske aldrig vil tale om, fordi man skammer sig voldsomt eller er i tvivl om det er en sandhed. Og hvis man endelig lukker op for hengemte svære oplevelser/følelser, kan man så være sikker på at ens terapeut virkelig kan holde en? Kroppen fyldes med stresshormoner, når man står midt i forkerthedsfølelsen. Nogle gribes af fysiske reaktioner, og vender ansigtet væk. En god terapeut kan forstå det og man kan tale sammen ud fra en proxy, en sideløbende historie, hvor alle informationer er implicitte.

Frygten for at bryde sammen og at der ingen er, til at gribe en, er medvirkende årsag til at der ikke bliver lukket helt op.  

For terapeuten kræver det, at man hele tiden er bevist om at det ikke er sikkert, at klienten tør træde ud. Og at klienter kan overføre vrede og håbløshed til terapeuten. I de situationer kan man aftale, at der sættes tid af til processen og til feedback.

 

Arbejdets niveauer og processer
Inden jeg dykker ned i at dybt arbejde med en klient, bruger jeg tid på at give (psykoedukation) undervisning (Niveau 1), så klienten får en forståelse af hvad skammens væsen er og gør ved ens krop og nervesystem. Gennem denne proces vil klienten få et indblik i hvad skammens væsen er og begynde at reflektere og sætte sig egen historie ind i rammen. Vi inddrager neuroaffaktive mønstre. Hvorfra vi virker i hjernen.

Jeg arbejder derefter (Niveau 2) identifikation af de ressourcer klienten måtte opleve at have. Eller vi kan samarbejde om at fremkalde ressourcer gennem personens egne delpersonligheder der har mod, styrke eller tillid i sig.

Når klienten har en integreret følelsen af sin/e ressourcer, styrke, positive oplevelser og sunde følelser, er der en platform at træde ud på og loope ind i, hvis man kommer ud på dybt vand.

Når klienten kan ”gå ind i” ressourcefølelsen og virkeligt mærke, når hun ”er” den følelse,

Herfra kan vi begynde at mærke den og blive fortrolig med den. Og nu kan klienten begynde at tro på, at det er muligt at identificere sig med den – og bruge den konstruktivt – også i de ”farlige situationer”.

 

Nu kan vi gå videre og nærme os smerten eller de strategier klienten har lært sig i sit forsvar og for at beskytte sig selv (Niveau 3) Vi taler om hvad det er man gør (afviser, svigter, lukker af, styrer, kontrollerer, præsterer, rus, osv) Forsigtigt begynder vi at sætte ord på forkertheden/skammen.

Når der skabt en forståelse af strategierne og deres formål laver vi nogle små øvelser (Niveau 4), træder vi ind i dem og balancer energien mellem de to dele af psyken

Forkert / God nok. Forkert / God nok.

Case: Controlleren S var kvinden der gik i et med væggen på jobbet i et stort firma, når hun skulle præsentere for kollegaer. Hun forsøgte med alle kneb at undgå at skulle stå foran flokken, fordi hun var utryg ved et par af de ”overgearede” sælgertyper. Rent kognitivt forstod hun godt, at hun var dygtig. Men en del af hende havde erfaring fra skoletiden, med at blive mobbet for at være tyk og dum. Og den del var skamfuld og rædselsslagen for at blive udstillet og afsløret. Strategi var altid at trække sig. Og at være dygtigere end alle andre.

S måtte undlade enhver form for kontakt når store præsentationer med ”nye” folk og sælgere kom op. I hverdagen var der ingen problemer, da hun havde det fint med din overordnede. Hun lagde sig ofte syg inden de store præsentation men sørgede for at alt var tip top klart på chefens bord. Engang opfandt hun en sygdom i familien, da hun så sit navn på en liste over hvem hun skulle samarbejde med. Blot navnet på vedkommende fik hende til at forsvinde.

 

Ved at kunne “gå ind” i en ressource (Delpersonligheden ”Supercontrolleren” = jeg føler mig sikker på mine evner og kompetencer) øvede hun sig i at mærke følelsen af den karakter i sin krop. Hun gik ind og ud af følelsen (Niveau 2 arbejde). Siden lærte hun også at stå i delpersonligheden ”dum og tyk” som fremmede skammen og angsten for at blive afsløret. Det holdt hårdt og førte mange erindringer med sig fra barndommen. (Niveau 3)

 Når hun skulle præsentere kunne hun nu 5 min inden mødet øve sig i at mærke følelsen, JEG ER GOD NOK –  JEG ER SUPERCONTROLLEREN.

Det skal kunne mærkes i hele kroppen, så det er ikke en stillesiddende øvelse. Efter intens træning kunne hun nu præsentere og blive psykisk stående på ressource platformen, foran de ”farlige sælgere” selvom smerten (skammen for at blive opdaget i at være forkert) trak voldsomt i hende.

Udover at lære nogle øvelser er den terapeutiske alliance med ro og tryghed med til at dæmpe forkerthedsfølelsen. Når klienten oplever at kunne skabe en åben og rolig kontakt og se mig i øjnene, ved jeg, at vi er nået langt. Der er en god forbindelse. Den trygge forbindelse og gode sociale kontakter og netværk er er en klar modgift til forkertheden. Og det er med den følelse at min klient nu kan gå ud i verden med løftet hoved.