Psykoterapi

Min baggrund som ID-Psykoterapeut betyder, at terapien er baseret på den erfaring, at vores livskvalitet forøges betragteligt, i takt med, at vi genfinder og styrker kontakten til den dybere identitet eller værenskerne, der ligger bag vores umiddelbare selvforståelse og ydre personlighed.

En vedvarende og dybtgående effekt af psykoterapi opnås først, når vi lærer at bryde identifikationen med personlighedens modsætningsfyldte og skiftende forestillinger om sig selv. 

Nå vi identificerer os med vores “essens”, oplever vi at være autentiske i vores udtryk.

Værd at vide

Det er et meget personligt forløb som tager udgangspunkt i dig og dine potentialer. Der er derfor ikke en bestemt metode eller et afsæt i visse teorier, men der er hele tiden en opfølgning på din udvikling og bevidsthed.

Du skal ville og ønske en forandring i dit liv. Uden et stort mål af vilje til at være ærligt og åbent til stede i terapien, kan forandring ikke ske. Psykoterapeutens opgave er at hjælpe dig til at skabe rum, hvori forandring kan ske, men arbejdet er du nødt til at gøre.

Psykoterapien tilbyder et sikkert rum, et personligt og meget privat fristed, hvor du kan lægge alle dine følelser og tanker frem til refleksion.

Selv om du har en god familie og venner, som du kan tale med, er det ofte lettere at tale med én, der står helt udenfor.

Psykoterapi kan være en mulighed, når vi oplever udfordringer, krise eller nedtur i alle livets aspekter.

Nogle udfordringer har aktuel karakter, f.eks. dødsfald, afskedigelse, et stresset job eller sygdom, mens andre skyldes en svær opvækst, svigt, manglende støtte i livet.  

Læs mere under personlig udvikling.

[/kt_box] [/span6][/columns]