Baggrund

Certificeret ID Psykoterapeut (4-årig, ID Academy) Medlem af Dansk Psykoterapeut Forening og Foreningen af Danske Parterapeuter. Jeg har min efteruddannelse i parterapi fra Dansk Parterapeutisk Institut og er i fast supervisionsgruppe gennem dette institut i Århus.

Har akademisk baggrund (cand.jur, KU) og erhvervskarriere fra internationale koncerner og NGO’er samt erhvervsdrivende fond.

Jeg er 53 år, mor til to voksne børn og har den store glæde at leve sammen med Carsten, min livsledsager.

Mit speciale er parterapi og selvudvikling med fokus på de dybe følelser i et tilknytningsperspektiv.
Parterapi er en særlig psykologisk metode, der kræver en grundig efteruddannelse. Mit parterapeutiske fundament ligger i EFT, RFT og MFT;  emotions- relations og mentaliserings fokuseret parterapi i et tilknytningsperspektiv.

Det er vigtigt, at du som klient oplever, at du bliver udfordret samtidigt med at du føler, at det er trygt og overskueligt at gå i psykoterapi.

Jeg vil løbende forklare metoderne, så du er med på, hvordan psykologien hænger sammen og hvad hensigten er med de forskellige interventioner og øvelser.

I forhold til personlig udvikling tager jeg udgangspunkt i psykosyntese, eksistentiel psykoterapi og systemisk familiekonstellation.

Vi arbejder både med tænkningens indhold, som i den traditionelle kognitive terapi, og vi arbejder med visualisering og meditation, hvor vi opøver en mere medfølende og venlig måde at forholde sig til sig selv og andre.

Jeg har valgt at arbejde som psykoterapeut, fordi jeg er motiveret af den udfordring, det er, at møde mennesker som har ondt i livet, har eksistentielle udfordringer eller føler sig løbet over ende af livets sten på vejen.

Min opgave er at støtte dig i at finde nye positive strategier og muligheder, så du kan føle dig hel, tilfreds og få mod på livet.

ID Psykoterapeutuddannelsen er godkendt af The European Association for Integrative Psychotherapy (EAP) i London.

Kurser/seminarer/specialer:

2016: EcCT Encounter Centered Couples Therapy, Hedy Schleifer.
2015: Anerkendende dialog, Relationsfokuseret parterapi, Kirsten Seidenfaden og Piet Draiby.
2015: 1-årig certificeringsuddannelse i Mentaliseringsfokuseret parterapi /Dansk Parterapeutisk Institut.

Supervision, parterapi, psykolog Lone Algot Jeppesen.
Parterapi Seminar, psykolog Kirsten Seidenfaden og psykiater Piet Draiby (2012 og 2015).
Systemisk Familiekonstellation, Liv Dhanyo Thommesen (gennem 4 år).
Soulflow, Kenneth Sørensen og Søren Hauge (2014-2015).
Jung – drømmearbejde, Ameyo Barfred Dixon
Selvudvikling Big Mind, Genpo Roshi, Svend Trier
Tantra, energibalancering og kroppens fortællinger, Neel Fasting
Reiki I og II, Reikimester Hanne Fritzbøger.
5-dages lectures, HH Dalai Lama.

Mit personlige kald

Jeg er formand for foreningen Chimalaya Charity, som driver en sundhedsklinik i Nepal. Fokus er at bekæmpe fejlernæring og støtte nyfødte i at få en god start i livet.
Jeg er optaget at tilknytningsvinklen, og mener, at det bedste vi kan give en mor, er muligheden for at skabe en sund tilknytning til sit barn. At arbejde i den 3. verden giver mig en følelse af ydmyghed, kærlighed og forståelse for at se lyset – trods svære livsbetingelser.

Det forsøger jeg at leve selv og give videre i mit psykoterapeutiske virke.