Spol tilbage og genspil konflikten

Postet i Parterapi

Styrk parforholdet ved at lære nogle enkle værktøjer til at stoppe konflikten inden den eskalerer i dårlige mønstre og overlevelsesstrategier.

Aftal et signal I begge vil respekterer så I stopper optrapningen. Hvis din partner ikke kan stoppe, må du trække dig til havet er roligt igen.

Vi kender alle magtkampene. Men ofte vi ved ikke, hvordan vi kan tackle dem, inden de tager til i styrke og bliver ødelæggende for vores relation. Der sker et tilknytningsnedbrud og i takt med at det sker oftere og bliver sværere at reparere, optrappes situationen. Parret fjerner sig mere fra hinanden. Det er en ond spiral.

Ved at blive bevidst om vores adfærd, følelser og længsler, lærer vi, at det stort set altid er samme måde vi forholder os til konflikterne på, uanset indholdet. Afhængigt af vores opvækst og egen tilknytningshistorie, vil det være muligt at identificere overlevelsesstrategierne. Det giver pludseligt mening på et dybere plan. Og først der, kan vi møde hinanden på et dybere plan.

Fortiden banker på og vi lærer at forstå hvad det gør ved os. Derved bliver det nemmere at være den man er og forholde sig til mønsteret med kærlighed og egen omsorg.

Forskellen er, at nu at man får et rum og mulighed for at få en støttende reaktion fra sin partner.

Man ender måske med at blive hinandens bedste terapeuter.

Når I mestrer dette kan I begynde at integrere disse trin i jeres dagligdag

I kan måske ikke altid nå at få stoppet konflikten i tide, men jo mere man øver sig des mere vil I lykkes og det er et nyttigt værktøj.

Når konflikten er under opsejling. Stop. Spol filmen tilbage og aftal at I genspiller situationen – denne gang fra det opmærksomme og bevidste sted. Mærk hvordan rummet mellem jer forbliver respektfuldt og I kan være der med jeres forskellige holdninger.