Krise i forholdet

Postet i Ikke kategoriseret
Af gæsteblogger, parterapeut Mikael Hoffmann

En kontrovers i et parforhold kan være udsprunget af en række forskellige hændelser. Alt for mange opgiver deres parforhold, hvis man tager hinanden for givet. Det store spørgsmål er i bund og grund, hvordan man håndterer de uundgåelige kriser – ikke om de vil komme.

Har du erfaringer med ubehagelige situationer med din partner, som lige inden var din højt elskede?
– Er det dig, der er misundelig på din samlever, eller er det den modsatte vej?
– Er det ensomhed, eller dræbende kampe, som slider jer op?

Det vigtigste signal til at en konflikt er under opsejling, viser sig oftest på det seksuelle plan og i romantikken. Hvordan går jeres sexliv? Er I stadig lige tiltrukket af hinanden? Skiftes I til at tage initiativ til at gå i seng med hinanden?

Konflikter i parforhold handler meget om den måde, parterne kommunikerer med hinanden på. De fællestræk, der holder et partnerskab sammen, kan være hvad som helst. Måske er det tid på fodboldbanen, hvor I hepper på jeres barn, eller det er at komme ud til en hyggelig middag med dans bagefter. Find nogle aktiviteter, der kan lime jer sammen, så I føler jer opfyldt og elsket af hinanden.

Uanset krisens omfang har du og I mulighederne for at gøre noget ved problemerne og korrigere kursen. Det afhænger udelukkende af hvad I er enige om at gøre, og hvordan I tackler det. Der er ikke noget i vejen for at være uenige og vrede på hinanden – en gang imellem. I ethvert levende ægteskab er der uoverensstemmelser og konflikter, men det er MÅDEN, at disse sammenstød bliver håndteret på, der er forskellen mellem et ulykkeligt og lykkeligt ægteskab.

Et parforhold i krise behøver ikke at være afslutningen på parforholdet. Det afhænger af, hvordan du og I REAGERER på krisen – så vær parat, når den rammer jer. Gør klar til at arbejde intenst med jeres relation og arbejd jer igennem problemerne. Men det er begge parter der må yde en indsats for at det kan lykkes.

Dette blogindlæg er skrevet som et gæsteindlæg af min kollega, parterapeuten
– Mikael Hoffmann Google