Parterapi der virker

Måske oplever I at jeres parforhold ikke længere er som det var engang? Er I kommet væk fra det trygge nærvær der var og ønsker jer tilbage? Parterapi guider jer ned i de dybe lag, der slår knuder i relationen. Jeg arbejder med en god fast ramme, der skaber tryghed og giver mulighed for at åbne for svære temaer. Gennem den anerkendende dialog kommer vi i kontakt med de dybere følelser, der ligger til grund for vore handlinger.

Par kommer i parterapi fordi de ikke kommunikerer ordentligt, skændes for hyppigt, har oplevet utroskab, sexlivet er gået i stå, ikke magter delebørn og drømme, sidder fast i indgroede vaner og dårlige mønstre og meget mere.

Forskning viser, at indføling, empati samt det at lære at se verden fra den andens synspunkt gøder jorden for at man kan åbne op og give plads til at kærligheden igen kan flyde frit.

Vores opvæksthistorie og måden vi har lært at knytte an til primære omsorgspersoner, genudspiller sig i vores voksne liv. Sammen arbejder vi på at finde ud af hvordan din tilknytningsevne påvirker din relation. Det løser op for konflikter og dårlige mønstre, når vi forstår hvorfor vi gør som vi gør.

Formålet med parterapien er at etablere et stærkt samarbejde omkring jeres tilknytningsmæssige- og følelsesmæssige behov. Der vil i forløbet indgå øvelser, videoklip og individuelle afklaringssamtaler.

Jeg har en akademisk baggrund (cand.jur), er certificeret ID Psykoterapeut (MPF) med speciale i parterapi og personlige udviklingsforløb.

Vil du høre mere om, hvad jeg kan hjælpe dig med som terapeut?

Kontakt mig på kontaktpiatorp@gmail.com
tlf. 23 72 36 49 eller brug formularen nedenfor.

Felter med * skal udfyldes

 

Priser

Parterapi 80 min. pris kr. 1400.

Forudbetalt forløb: Bestil 7 sessioner betal for 6.
t

Intensivt parforløb

Få jeres egen dag med intensivt fastlagt program, materialer og en times opfølgning indenfor 2 mdr. Pris kr. 4500 pr. dag.

Læs mere om forløbet her

Gratis afklarende samtale

Jeg tilbyder en gratis afklarende samtale, så I kan orientere jer og mærke, om et parterapeutisk forløb er noget for jer.

Kontakt mig her.